Danske Privatbaners Forsikringsforening G/S

Vi er et forsikringsselskab, men ikke ét som alle de andre! Dog er vi ligesom alle de andre underlagt regler og love, og vi er også under tilsyn af Finanstilsynet.

Forsikringsforeningen er ejet af tre af de tilbageværende danske privatbaner, og det er disse privatbaners tog og spor, som vi forsikrer. Så vores ejere er også vores eneste kunder.  Nordjyske Jernbaner, Lokatog og Midtjyske Jernbaner kører hvert år med millioner af passagerer og mange millioner af kilometer. Derfor kan der ske skader på såvel materiel, infrastruktur, personer og på andres ting nu og da.

Disse skader skal vurderes og behandles ud fra det synspunkt, at har privatbanerne ansvaret for skaderne, så er det Forsikringsforeningen, der har opgaven med at behandle skaderne og udbetale en erstatning til de skadeslidte. Ansvarsforsikringsområdet er derfor en anden vigtig del af vores arbejde.

Og det har det været helt tilbage fra 1899, hvor den første forsikringsforening for privatbanernes ulykkesforsikring, eller i dag arbejdsskadeforsikring, blev oprettet. Året efter kom endnu en forening, der forsikrede banernes rullende materiel, og dengang var antallet af privatbaner i fortsat vækst over hele Danmark. Denne udvikling vendte efter Anden Verdenskrig, og 33 privatbaner i 1964 blev reduceret til 13 i 1997, og er i dag nede på tre selskaber.  

Læs mere om vores arbejde under Nyheder

 

Se efter tog lille