Nyheder fra Dansk Privatbaners Forsikringsforening G/S
Generalforsamlingsprotokollat
Ordinær generalforsamling
23. april 2024
Danske Privatbaners Forsikringsforening G/S
Tirsdag den 23. april 2024 klokken 13.30 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Danske Privatbaners Forsikringsforening G/S (Forsikringsforeningen) på hotel Clarion, Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup.
Generalforsamlingen var indkaldt med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens redegørelse for Foreningens virksomhed i det forløbne år, herunder om aflønningen af bestyrelsen og direktion
- Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning og ledelsesberetning samt beslutning om godkendelse af årsrapporten og meddelelse af decharge til bestyrelsen.
- Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til godkendte regnskab
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af formand og næstformand
- Valg af revisor
- Godkendelse af selskabets aflønningspolitik
- Godkendelse af bestyrelsens honorar for 2024
- Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne
- Eventuelt
Ad dagordenens punkt 1
Bestyrelsesformand Lars Wrist-Elkjær bød velkommen.
Også velkommen til Martin Sort Mikkelsen fra NJ der deltog via teams.
Katja Diana Joost blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Der var ingen indvendinger imod generalforsamlingens lovlige indvarsling og beslutningsdygtighed.
Ad dagsordenens punkt 2
Lars Wrist-Elkjær aflagde beretning om Forsikringsforeningens virksomhed i det forløbne år. Der har ikke været de store ændringer i det forløbne år, hvor foreningen dog har fået afviklet nogle store sager. Økonomisk set har året være godt.
Beretningen blev taget til efterretning.
Ad dagsordenens punkt 3
Årsrapporten blev gennemgået med EY under foregående bestyrelsesmøde. Årsrapporten up-loades til underskrift af den samlede bestyrelse.
Fremlæggelsen blev taget til efterretning.
Ad dagsordenens punkt 4
Overskud overføres til næste år.
Ad dagsordenens punkt 5
Ifølge vedtægternes § 5.9 er alle bestyrelsens medlemmer valgt for et år ad gangen, og det indstilles, at Lars Wrist-Elkjær, Peter Hvilshøj, Martha Vrist og Frans Henrik Witt genvælges.
Alle blev genvalgt.
Ad dagsordenens punkt 6
Bestyrelsen har foreslået genvalg af Lars Wrist-Elkjær som formand og Peter Hvilshøj som næstformand. Begge blev valgt.
Ad dagsordenens punkt 7
På baggrund af indstillingen fra Revisionsudvalget var der genvalg af EY, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 30700228, som Forsikringsforeningens revisor.
Ad dagsordenens punkt 8
Den af bestyrelsen godkendte Lønpolitik blev gennemgået. Denne indebærer uændret, at bestyrelsen og direktionen modtager henholdsvis et fast honorar og en fast løn uden variable lønandele.
Lønpolitikken for 2024 blev godkendt.
Ad dagsordenens punkt 9
Bestyrelsens forslag til honorarer for 2024 blev godkendt.
Herefter udgør honoraret for formanden uændret 150.000 kr. og for almindelige bestyrelsesmedlemmer 75.000 kr. For næstformanden og det forsikringskyndige medlem er honoraret 100.000 kr.
Der ydes ikke godtgørelse for rejseomkostninger o.l.
Peter Hvilshøjs honorar udbetales fortsat direkte til Nordjyske Jernbaner.
Ad dagsordenens punkt 10
Der var ikke fremkommet forslag eller emner til behandling.
Ad dagsordenens punkt 11
Næste generalforsamling vil blive afholdt inden udgangen af april 2025, dato endnu ikke fastsat.
-0-
Vedtaget på den ordinære generalforsamling den 23. april 2024
Som dirigent:
Katja Diana Joost